Bækken
Bækkenet er et meget centralt område i kroppen og meget interessant, når der er tale om bevægelse. Bækkenet er nemlig essentielt i forhold til at koble underkroppens og overkroppens bevægelse. Bækkenet består af tre knogler, som tilsammen danner en ring. Rigtig mange muskler har indflydelse på bækkenets bevægelse samt relationen til lænden og hofteleddene.
De hyppigste problematikker og udfordringer i relation til bækkenet er bækkensmerter i forbindelse med graviditet og efterfødsel, inkontinens (fx stressinkontinens) og iskias-smerter (også kaldet piriformis-syndrom).
Iskias-smerter (også kaldet Piriformis-syndrom):
Symptomerne på Piriformis-syndrom er smerter i balden om omkring sædeknoglen, men smerterne kan også trække helt ned ad lårbenets bagside.
Piriformis-syndrom forklares oftest ved, at der er tryk på Iskias-nerven.
Det er vigtigt at finde årsagen til problematikken og behandle årsagen og ikke kun gå efter symptomerne. Fx kan årsagen til iskias-smerter skyldes udfordringer i din holdning eller din bevægelseskvalitet, hvilket derfor er vigtig af finde frem til for at kunne behandle både årsagen og symptomerne til iskias-smerterne.
Graviditet:
Mange oplever bækkensmerter i forbindelse med graviditet, hvilket kan skyldes flere årsager.
Vi hjælper dig med at sammensætte program med hjemmeøvelser, som evt. kan suppleres med smertelindrende behandling.
Yderligere tilbyder vi forebyggende træning relateret til graviditet og fødsel. Ring endelig og hør nærmere.
Efterfødsel:
Træningen har til formål at styrke muskler og bindevæv i de områder, som har været særligt udsat under graviditet og fødsel; herunder bl.a. bækkenbund, mave og ryg.
Inkontinens:
Der er forskellige typer af inkontinens, fx stressinkontinens.
Stressinkontinens; ufrivillig vandladning i forbindelse med fx host, nys, hop eller løb.
Stressinkontinens kan ramme alle og er meget mere almindeligt end mange går og tror.
Vi instruerer dig i funktionelle øvelser, som styrker din bækkenbund. Træningen kan bl.a. inkludere fokus på åndedrættet (og viden om, hvorfor netop åndedrættet er vigtigt i forbindelse med en stærk bækkenbund), samt øvelser, som forbedrer både din kropsbevidsthed, og hvordan du bevæger dig funktionelt, således at bækkenbunden arbejder i det bedst mulige samspil med resten af kroppens muskler og bevægelser.
Få behandling:
Vores specialiserede og erfarne fysioterapeuter står klar til at hjælpe dig med dén behandlingsform, som passer til dig.
Ring og book tid, så vi sammen kan finde den bedste løsning for dig.
Behandlingsformer/specialer:
- Træning (træningsprogram til hjemmetræning eller til brug i klinikkens træningscenter)
- Fascia træning
- Akupunktur
- Ultralyd
- Laser
- Reformer-træning
Kontakt os allerede i dag
Telefontider:
Mandag-fredag: 08-11
Jammerbugt Fysioterapi, Fjerritslev
Østergade 11, 1 sal
9690 Fjerritslev
Telefonnummer: 98 21 24 34
Jammerbugt Fysioterapi, Brovst
Damengvej 2, Brovst Hallen,
9460 Brovst.
Telefonnummer: 98 23 24 54